Emma fra Livslinien
26-årige Emma er uddannet psykolog og har været frivillig hos organisationen Livslinien i tre år. Livslinien rådgiver personer med selvmordstanker, pårørende til selvmordstruede og efterladte. Emma rådgiver via chat, men organisationen tilbyder også rådgivning via telefon eller mail.
Emmas frivillige arbejde hos Livslinien startede på grund af to ting – dels hendes store nysgerrighed på at forstå mennesker, og dels fordi hun følte, at der manglede viden om emnet på psykologistudiet.
En følelse af opløftethed
Hendes frivillige arbejde hos Livslinien er et frirum. Det føles ikke som at gå på arbejde. Der er et godt fællesskab blandt de frivillige, og hun føler altid, at hun lærer noget på en vagt. Og så føler hun sig opløftet, når hun går derfra.
”Jeg syntes, det var så mærkeligt, da jeg først hørte de andre sige, at man bliver opløftet af arbejdet. Men det føles enormt meningsfuldt at være et medmenneske i den situation – og ikke en fagperson, men bare Emma. Det er følelsen af, at man gør en forskel, der gør en opløftet.”
Grænseoverskridende samtaler
Emma var meget nervøs første gang, hun skulle på vagt. Samtalerne kan være virkelig intense.
”I starten tænkte jeg ti scenarier igennem i mit hoved omkring, hvor samtalen var på vej hen. Jeg tænkte over hvert eneste ord – er mine beskeder for lange? Stiller jeg for mange spørgsmål?”
I dag er hun mere rutineret omkring de spørgsmål, som hun i starten følte var grænseoverskridende. I dag kan hun eksempelvis godt spørge ind til, om personen har en konkret selvmordsplan. Men rutine er ikke ens betydende med, at samtalerne bliver nemmere. Der er stadig samtaler, som kan give Emma samme følelse som første gang.
Derudover giver chatformatet mulighed for, at man kan logge af, inden samtalen er afsluttet. Nogle gange aftaler de, at samtalen afsluttes, andre gange logger den selvmordstruede af uden forklaring. I de situationer kan rådgiveren ikke vide, hvad begrundelsen er. ”Det er en mærkelig følelse, men det er præmissen ved chatformatet,” lyder det fra Emma.
Det mere distancerede aspekt omkring chatformatet formoder Emma også er grund til, at der er flere på chatrådgivningen, som er meget tæt på at begå selvmord, end der er på telefonrådgivningen, hvor kontakten er mere personlig.
Bekymrende udvikling
Selvmordstallet har ligget stabilt siden slutningen af 1980’erne, så ifølge Emma vil det formentlig altid være et klassisk problem – uafhængigt af internettets udvikling og samfundets udfordringer. Alligevel er Emma bekymret for en udvikling, hun ser som frivillig rådgiver.
”Vi ser oftere i dag end for tre år siden, da jeg startede, at dem, vi skriver med på chatten, er i en alder, hvor de faktisk er børn. Jeg bliver bekymret, fordi jeg hører historier, som chokerer mig. Der foregår nogle usunde ting på internettet, eksempelvis på Instagram og i fora, hvor børn og unge deler måder at gøre selvskade eller selvmord på med hinanden.”
Jo yngre de selvmordtruede er, jo sværere er samtalerne, beskriver Emma. Hun skal som rådgiver møde børnene, hvor de er, og deres følelser kan svinge meget op og ned. Når børn og unge samtidig er meget påvirkelige, er det, ifølge Emma, meget farligt, at de bliver sporet ind i de fora på sociale medier.
”Det ville være rart, hvis de i stedet for at finde steder at dele selvskade i stedet fandt steder, hvor de kunne få hjælp. Derfor er Livslinien en fantastisk organisation.”
Selvom det for Emma og de andre frivillige er givende og endda kan være opløftende at være frivillig hos Livslinien, så bekræfter hendes observationer også vigtigheden i, at der findes frivillige til at rådgive de mange mennesker, der hver dag kontakter Livslinien.
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan du kontakte Livslinien på
tlf. 70 201 201 alle ugens dage fra kl. 11-05. Ved akut behov for hjælp, ring da 112.
Du kan læse mere om Livslinien her