Cecilie fra brydeklubben Thrott

Cecilie Hedegaard Bak er 33 år gammel og har været frivillig i Brydeklubben Thrott, beliggende i Åbyhøj, siden 2021. Når hun ikke er dybt engageret i at træne tumlingehold, styre klubbens Instagram og Facebook, samle penge ind til eksterne arrangementer eller planlægge interne stævner, arbejder hun til dagligt som kommunikationskonsulent ved Idrættens Analyseinstitut. Et job der også er meget brugbart i hendes frivilligengagement i brydeklubben.

“Folk har brug for at få at vide, at der er brug for dem.”


At blive opdaget

Brydeklubben Thrott har mere end 100 år på bagen og er den eneste af sin slags i Århus kommune, men ligesom for så mange andre foreninger sank deltagelsesraten efter de første nedlukninger under coronapandemien i 2020. I 2021, hvor det ellers var tilladt at samles i foreningslivet igen, kom der ikke flere end to- tre børn til træning på tumlingeholdet, der er i alderen 3-6 år. Cecilie fik derfor assistance fra puslingeholdet, de 6-10-årige, til at lave en reklamevideo for klubbens yngre gruppe, som blev delt som en annonce på Facebook.

Der gik ikke mere end nogle uger, før holdet igen var fyldt, og så blev Cecilie ringet op af næstformanden og spurgt, om ikke hun kunne tænke sig at assistere tumlingeholdet som hjælpetræner. Cecilie smiler, da hun genfortæller, at argumentet lød noget i retningen af: “Nu er det jo lidt din skyld, at der pludseligt kommer så mange”.



Kom og se og ta’ ved lære

Cecilie kan godt finde på at slutte onsdagens træning af sammen med seniorholdet, der tager over på måtten efter tumlingene, men mest for opvarmningen, hvor de spiller fodbold. Hun har altid været glad for at dyrke sport, og hun bruger meget tid på både løb og styrketræning, men hun har aldrig været bryder og var derfor i tvivl om, hvorvidt hun ville kunne finde ud af at være træner for klubbens yngste. På opfordring fra næstformanden, der ikke var det mindste i tvivl om, at Cecilie ville være en god hjælpetræner, var hun med til at overvære et par holdtræninger til at begynde med. “Jeg var jo bange for, at jeg ikke kunne finde ud af det. Så jeg tror, at jeg havde brug for at få lov til bare lidt at være med på sidelinjen. Altså egentligt ikke have noget ansvar til at starte med, men bare lige lande i det” lyder det fra Cecilie, som mener, at det er vigtigt at kunne tilbyde en prøveperiode eller en form for mesterlære, hvis man i en frivilligforening er interesseret i at rekruttere nye frivillige.



Fra to tumlinge til to hold

I dag er de omkring 50 tilmeldt tumlingeholdet og klubben har derfor delt holdet op i to. Cecilie er ikke længere hjælpetræner, men nu hovedansvarlig for programplanlægningen på holdet og for at bibeholde en udvikling og udskiftning i øvelserne, så det ikke går hen og bliver kedeligt for børnene. Det er hovedsageligt leg og motorik, der er fokus på for denne aldersgruppe. Cecilie fortæller, at det bedste ved at være træner i brydeklubben, er, når der er nogen, der knækker koden til noget, de ikke før har kunnet. “Det kan være en kolbøtte, eller at stå på hovedet. Så føler man virkelig, at man er lykkedes i forhold, at de får tro på egne evner, og bare det der med, at de lærer at bevæge sig […] Om de så stopper med at gå til brydning, så ved jeg, at jeg har lagt grobunden for, at de kan dyrke sport, altså idræt” forklarer hun.

Ikke for personafhængigt

Da F for Frivillig besøger Cecilie til en af hendes holdtræninger, får hun assistance fra en af de unge brydere fra klubben. Han er med, fordi hans bror og Cecilies svigerinde, der begge normalt er hjælpetrænerne på holdet, er blevet forhindret. Det er endnu noget, som, Cecilie synes, fungerer rigtig godt i foreningen. “Hvis jeg skal noget en onsdag, så kan jeg godt sige, at jeg ikke kan komme i dag, fordi så ved jeg, at der er nogen, der tager over for mig […] Altså det der med ikke at gøre det for person- afhængigt. Sådan at man er et hold. Plus at det er sjovere, når man er nogle stykker om det” forklarer hun.


At løfte i flok

Det er netop det med holdånd, der gør, at Brydeklubben Thrott er et godt sted at være, for det er ikke kun deltagerne i brydeklubben, de frivilligt engagerede, men også deltagernes forældre, der er med til at løfte foreningslivet her. “Det er ikke kun min opgave at købe kaffe eller vaske service. Det er vores allesammens klub det her. Det er ikke bare noget, man betaler til, og så kan man komme og gå. Vi bidrager alle sammen på en eller anden måde” uddyber Cecilie og peger på en opslagstavle, hvor der står forskellige tjanser, som forældrene til børnene i klubben kan byde ind på. I Brydeklubben Thrott er de omkring 200 medlemmer. Det betyder, at der ikke er langt fra ide til handling i klubben. Har man som medlem eller som forældre til et barn i klubben et foreslag til forbedringer af den ene eller anden art, bliver man hurtigt hørt, og der er ofte nogen, der griber den.


Plads til alle - også til dem med ekstra energi

Younis på 5 år går til brydning, fordi han synes, at det er fedt, at man kan få lov til at “vælte hinanden”, og at “man kan hygge sig lidt”, udtaler han, men bliver en smule distraheret af seniorholdet, der har fundet fodbolden frem, mens tumlingene er på vej hjemad.

Cecilie er enig med Younis i, at der her i klubben også er plads til de, der har lidt ekstra energi, og at der netop er en pointe i, at man kan få lov til at slås med hinanden under ordnede forhold. “Vi mosler jo også - og slås. Hvis du gjorde det på et gymnastikhold, så ville du blive bedt om at stå stille og tie stille. Hvor her er det det, vi skal. Selvfølgelig på det rigtige tidspunkt […] Der er nogle, der har lyst til at gå til brydning og blive bedre til det. Der er også nogle, der bare har lyst til at tumle og mosle for sjov. Og det er der også plads til” siger hun.

3 gode råd fra en ildsjæl til en anden

Før vi efterlader seniorholdet til aftenens træning, kommer Cecilie med tre gode tips til rekruttering af frivillige til foreningslivet, som, hun har oplevet, virker rigtigt godt i brydeklubben.

  • Folk kommer ikke nødvendigvis af sig selv og tilbyder deres hjælp. De har brug for at få at vide, at der er brug for dem

  • Forventningsafstemning - spørg: Hvad er det, vi har brug for (i foreningen)? Hvad skal du lave (som frivillig)? Hvor lang tid tager det? Hvor tit skal du komme?

  • Prøveperiode - at man til at starte med har en, der lige holder en i hånden, som kan lære en op. Sådan lidt mentoragtigt


Læs mere om brydeklubben Thrott her

Forrige
Forrige

Anne fra ForSa-P

Næste
Næste

Emma fra Livslinien