Tina og Erik fra Café Paraplyen

I Odense midtby, tæt på banegården, ligger Café Paraplyen. Et socialt værested, spisested og mødested, hvor alle er velkommen. Stedet drives af mere end 60 frivillige, der kommer med meget forskellige baggrunde, men alle har det samme ønske: At være noget for nogen andre.

To af de frivillige er 63-årige Tina og 68-årige Erik.

Hos Café Paraplyen står Tina ved disken, mens Erik arbejder i køkkenet.

Tina har været frivillig hos Café Paraplyen i snart 8 år, mens Erik startede for godt et år siden.

For Tina startede det hele med, at hun blev introduceret til caféen gennem en arbejdspraktik. Her fandt hun ud af, at det var et dejligt sted at være og startede som frivillig umiddelbart efter, hvor hun har hængt ved lige siden. To gange om ugen står hun bag disken, hvor hun møder forskellige mennesker i øjenhøjde og får en snak med dem, der har brug for det. Samtidig er hun tovholder for strikkeholdet, som finder sted hver tirsdag fra kl. 13-16, og her finder Tina, sammen med de andre deltagere, ud af, hvilke projekter de skal kaste sig over.

Nogle af de projekter, som strikkeholdet har kastet sig over pynter rundt omkring i caféen.

Erik har tidligere arbejdet inden for kokkefaget og har altid haft en plan om at bruge sin faglighed i frivilligt arbejde, når han gik på pension. Derfor står han hver mandag i køkkenet og har styr på kødgryderne, så der tilbydes både varme og kolde retter i caféen. Førhen har han været frivillig i både idrætsforeninger og bestyrelser, men at være frivillig Café Paraplyen er noget særligt.

”Jeg oplever glæden ved at lave et måltid mad, som andre nyder godt af. De nyder det og kommenterer det også. At føle, at man gør noget, som andre mennesker har brug for lige den dag, som f.eks. et varmt måltid mad – det betyder noget,” forklarer han.

Fællesskabets stærke kræft

Særligt ét ord går igen under interviewet af Tina og Erik. Fællesskab.

Det handler både om fællesskabet blandt de frivillige, men også fællesskabet mellem gæsterne og de frivillige. Sidstnævnte er noget, der dyrkes hver dag i caféen, men også på den årlige tur, som caféen arrangerer for gæster og frivillige.

Både Tina og Erik deltog på den seneste tur, hvor de i alt var 19 personer afsted i fire dage til Rømø. Her var de cirka 4 frivillige, 2 ansatte og resten var gæster af caféen. Der blev gået en masse ture, lavet sightseeing i Ribe og et besøg på Vadehavscentret blev det også til.

Tina og Erik havde ikke haft meget med hinanden at gøre forinden, da deres frivilligvagter ligger på forskellige ugedage, men efter turen har det givet en helt anden fællesskabsfølelse. Både for dem som frivillige, men også blandt de gæster, der var med.

”Det giver noget andet til fællesskabet, når man så mødes i caféen igen efterfølgende,” forklarer Tina og fortsætter: ”Vi har nogle andre ting at snakke om og kender hinanden på en anden måde. Selvom det er fire dage, man hiver ud af kalenderen, så deltager jeg gerne igen, hvis det passer ind,” fortæller hun.

Også for Erik er fællesskabet noget af det, der driver ham. Selvom han står omme i køkkenet, er han begyndt at have mere og mere kontakt med gæsterne, som genkender ham bag gryderne og det betyder noget.

”Jeg får meget respekt for den frivillighed, der er her. Herinde hjælper vi hinanden og dialogen er meget positiv. Det smitter af omkring os og det kan mærkes og styrker hele fællesskabsfølelsen mellem os alle, gæster som frivillige” forklarer han.

Hos Café Paraplyen kan man både komme ned og nyde et måltid mad i fællesskab med andre og koble hovedet fra med et spil på computeren.

De frivillige klædes ordentligt på

Hos Café Paraplyen er der plads til alle uanset om man er socialt udsat, ensom eller noget helt tredje – her er det fællesskabet, det handler om.

Som frivillig på stedet kan man arbejde i køkkenet, opvasken eller som cafémedarbejder, hvor opgaven blandt andet består i at gøre gæsterne selskab. For som Erik siger: ”Et måltid smager bedre, når du har nogen at snakke med.” Man kan også, som Tina, stå ved disken og betjene dem, der kommer ind.

For de frivillige betyder det også, at man skal være god til at omgås alle mennesker og ikke mindst respektere dem, for dem de er og det er noget, caféen gør meget ud af.

Både Tina og Erik oplever, at der tages hånd om de frivillige i de anspændte situationer, der nogle gange kan opstå – man er aldrig alene. Særligt Tina, der står ved disken, fortæller, at hun altid er tryg og at der hele tiden er nogen, der kan hjælpe, hvis en situation er ved at spidse til. Det er aldrig hende som frivillig, som står med den svære dialog eller tunge beslutninger, men at hun godt ved, hvordan sådanne situationer skal håndteres, hvis de opstår.

Erik bakker op om, at de som frivillige bliver godt klædt på til jobbet. Han fortæller blandt andet om et kursusforløb i konflikthåndtering med konkrete cases, som har gjort meget for ham, foruden de frivilligmøder, der afholdes hver 6. uge.

Og spørger man Erik om, hvad han vil sige til andre, som overvejer at blive en del af Café Paraplyen er budskabet klart.

”Kom ind og mærk fællesskabet. Jeg blev virkelig bekræftet i det gode fællesskab og du kan komme uden forudsætninger, du skal bare have lyst til at gøre noget for andre,” fortæller han.

Tina og Erik har været frivillige hos Café Paraplyen i hhv. 8 år og 1 år og anbefaler andre at blive en del af ’paraplyfamilien’.


Café Paraplyen i Odense er en selvejende institution og er en del af KFUMs Sociale Arbejde med en driftsaftale med Odense Kommune.

Åbningstider:

10.00-17.00 - mandag, onsdag og fredag

10.00-20.00 - tirsdag og torsdag

Læs mere om Café Paraplyen Odense her

Artiklen er skrevet af Stina Emilie Thinnesen.

Næste
Næste

Mikkel fra SUMH og Dansk Handicap Forbund