Maja fra Bloddonorerne i Aarhus
Når Maja Mathilda Boe taler om sit frivillige arbejde, er det med samme engagement, som når hun går på arbejde i afdelingen for blodsygdomme i Aarhus. For hende hænger det hele sammen.
Efter en flytning fra København til Aarhus fandt Maja et nyt netværk og fællesskab gennem hendes frivillige virke.
Maja er 29 år, uddannet sygeplejerske og kandidat i folkesundhed. Til daglig arbejder hun som patient- og kvalitetskoordinator - og i fritiden er hun frivillig hos "Bloddonorerne Aarhus”, der er en lokalenhed hos Bloddonorerne Danmark.
For hende har både hendes arbejde som sygeplejerske og uddannelse i folkesundhed haft en afgørende betydning for, at hun netop endte med at blive frivillig hos Bloddonorerne Aarhus.
“Jeg har selv set, hvor afhængige patienter er af blod og plasma. Så for mig giver det virkelig mening at bruge min faglige baggrund i mit frivillige arbejde også, siger hun.
Et meningsfuldt fællesskab
Da Maja flyttede fra København til Aarhus og oplevede hun, hvordan frivillighed kan være en indgang til både netværk og fællesskab.
“Jeg havde lidt ekstra tid under min kandidatuddannelse og ville gerne engagere mig i noget samfundsrelevant. Samtidig er frivillighed en virkelig god måde at finde et fællesskab på - især når man flytter by,” fortæller hun.
Siden januar 2025 har hun både været frivillig og en del af den lokale bestyrelse i Bloddonorerne Aarhus. Lokalafdelingen består af omkring 30 frivillige i alle aldre - fra unge i 20’erne til pensionister. Maja beskriver den frivillige gruppe som “en meget divers gruppe. Folk er energiske, sjove og virkelig engagerede. Man mærker tydeligt, at alle brænder for sagen.”
Deltager i både events og bestyrelsesarbejde
Majas rolle er både praktisk og strategisk. Hun planlægger, hvilke events Bloddonorerne Aarhus skal være en del af, rekrutterer nye frivillige og står for kontakten til forskellige eventarrangører. Derfor deltager Bloddonorerne Aarhus ofte i lokale arrangementer som fx motionsløb og andre større begivenheder, hvor de informerer om bloddonation og taler med potentielle donorer.
“Vi kobler os på eksisterende events og er ude i tre til seks timer ad gangen. Her deler vi flyers ud, svarer på spørgsmål og prøver at gøre det nemt og trygt at tage stilling til at blive donor.”
Ofte er det Maja, der selv rækker ud til arrangører, der kræver tålmodighed, da det både tager tid at researche og finde eventene, men også tage dialogen med arrangørerne efterfølgende.
Der afholdes møde med de frivillige i enheden fire gange om året, hvor både det praktiske og fællesskabet er i fokus.
“Det er vigtigt at høre, hvad der rører sig hos de andre frivillige, få nogle nye input, og ikke mindst at styrke vores fællesskab. Frivillighed handler jo også om at føle sig som en del af noget. Det var jo også derfor jeg selv startede som frivillig - for at blive en del af et nyt fællesskab her i Aarhus.”
Bloddonorerne skabte synlighed til DHL i Aarhus.
Det frivillige arbejde gør en forskel for blodbanken
For Maja er det afgørende, at indsatsen gør en konkret forskel.
“Vi kan faktisk se det på tallene. Når der kommer flere donorer, og tappetallet stiger, ved vi, at vores arbejde virker. Det er virkelig motiverende.”
Hun lægger heller ikke skjul på, at hendes professionelle baggrund spiller en rolle for hendes motivation for netop lige denne sag og organisation.
“Medicin fremstillet af plasma kan ikke skabes kunstigt. Vi er afhængige af donorer. Når man ved det, føles det ikke som en lille indsats at stå og dele flyers ud en lørdag - det føles som noget, der potentielt redder liv.”
Hvis hun skal sætte ét ord på sit frivillige virke, er hun ikke i tvivl:
”Fællesskab. Og måske også næstekærlighed - det handler i bund og grund om at gøre noget godt for andre. Så får man jo også selv en god følelse”.
Mere end bare fritid
Maja opfordrer gerne andre til at engagere sig i frivilligt arbejde - uanset om det er i den lokale håndboldklub, for en NGO eller noget helt tredje. Det vigtigste er, at man finder noget, man synes er spændende og kan mærke at det giver en noget igen.
Hvis hun i fremtiden skulle engagere sig endnu mere i frivilligt arbejde, forestiller hun sig især at bidrage inden for sundhedsområdet, eksempelvis hos Kræftens Bekæmpelse.
“Det er det sundhedsfaglige, der driver mig. Jeg vil gerne gøre en forskel der, hvor jeg ved, det betyder noget, og hvor jeg fagligt også kan byde ind med noget.”
Danmark mangler 3.600 nye bloddonorer i 2026!
Danmark er selvforsynende med blod, men ikke med plasma. Plasma er en vigtig bestanddel af blod, som bruges til at fremstille livsvigtig medicin. I dag købes en stor del i udlandet.
Plasma bruges blandt andet til behandling af:
Sygdomme i immunforsvaret
Patienter under operation
Primær immun trombocytopeni
Guillain-Barrés syndrom
Kawasaki sygdom
Kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati
Plasmabaseret medicin kan ikke fremstilles kunstigt. Derfor er nye donorer afgørende for at sikre behandling til danske patienter.
Fakta: Hvad kræver det at blive plasmadonor?
For at blive plasmadonor skal du godkendes gennem Bloddonorerne Danmark, hvor du skal leve op til nedenstående krav. Det er altid en konkret lægefaglig vurdering, der afgør, om du kan godkendes.
Du skal:
Være 17–65 år som førstegangsdonor
Veje mindst 60 kg
Være rask og føle dig sund og veltilpas
Kunne tale og forstå dansk af hensyn til sundhedsscreening og samtykke
Inden du godkendes:
Udfylder du et helbredsskema
Taler du med sundhedspersonale
Får målt blodprocent og blodtryk
Bliver testet for smitsomme sygdomme
Godt at vide:
En plasmadonation tager ca. 45–60 minutter
Du kan donere plasma oftere end fuldblod (ofte hver 2. uge)
Kroppen gendanner hurtigt nyt plasma
Læs mere eller meld dig som frivillig eller bloddonor her
Artiklen er skrevet af Maja Pedersen.