Sociolog Malthe Lindholm Sørensen om frivilligheds-begrebet
Måske har du aldrig rigtigt engageret dig i noget frivilligt arbejde, i hvert fald ikke med tanke på, at det rent faktisk var det, du gjorde - arbejdede frivilligt. Eller måske er du dybt bevidst om dit frivilligengagement i en frivillig organisation eller forening og har svært ved at forstå, hvorfor det nogle gange kan være svært at rekruttere nye frivillige eller sørge for at bevare engagementet i foreningen?
F for Frivillig besøger sociolog, Malthe Lindholm Sørensen, med speciale indenfor frivillighed og civilsamfund hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) i Odense for at blive klogere på den frivillige og den overordnede frivillighed i Foreningsdanmark.
Malthe Lindholm Sørensen arbejder til daglig som analysekonsulent hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) i Odense.
Center for Frivilligt Socialt Arbejde er et nationalt videnscenter sat i værk for at hjælpe og understøtte den frivillige sociale sektor og de foreninger, der hører til herunder. Indenfor netop dette område arbejder Malthe Lindholm Sørensen som analysekonsulent, hvor han gennemfører undersøgelser og indsamler aktuel viden fra forskningsprojekter og civilsamfundsorganisationer, som han er med til at omsætte til praksis gennem kurser, webinarer og håndgribeligt litteratur til glæde for frivillige ildsjæle landet over.
Frivillighedsbegrebet
De seneste år har der været en overrepræsentation af seniorer i den frivillige befolkning, hvilket betyder, at frivillige fra 2004 til 2020 i gennemsnit er blevet 8 år ældre. Hvad der præcis er årsag til tendensen er vanskeligt entydigt at fastslå, men det er oplagt at stille spørgsmålstegn ved, om yngre og ældre har den samme forståelse for frivillighedsbegrebet.
Det er vigtigt, at foreninger og organisationer forholder sig til, hvordan frivilligheden italesættes - særligt til forskellige målgrupper af potentielle frivillige.
“Man prøver (i ungdomsorganisationerne) at tone lidt ned for selve frivillighedsbegrebet, fordi det har faktisk enormt stor betydning, kan vi se - hvad det er, vi kalder tingene, og hvordan vi italesætter dem” siger Malthe Lindholm Sørensen og uddyber: “Det der med i mindre grad at italesætte det som frivilligt arbejde, men i højere grad tale det op; ’hvad er det for en konkret indsats, du er med til at lave her?’ Det er det, det handler om”.
Han kommer blandt andre med et eksempel på, at frivilligt arbejde kunne være at hjælpe ensomme unge, og at det i dette tilfælde ville være en rekrutteringsstrategi at “sælge” sin frivillige organisation eller forening på at have fokus på netop de ensomme unge, der behøver hjælp, fremfor at lægge fokus på muligheden for at komme til at arbejde frivilligt.
Corona blev en ramme at spørge ind i
Under corona kunne det ses, hvordan det formaliserede frivilligengagement faldt, men samtidig var der masser af uformel/ikke-organiseret engagement. Coronapandemien blev derfor en anledning til at spørge ind til den form for frivilligindsats, som normalt falder udenfor den klassiske definition af frivilligt arbejde. I stedet for at spørge ‘Har du været frivillig det seneste år?’ spurgte CFSA i en undersøgelse ‘Har du hjulpet under pandemien?’.
Baseret på denne undersøgelse viste det sig, at særligt den mindre ressourcestærke gruppe af mennesker, som normalt er underrepræsenteret i frivillighedsstatistikkerne, faktisk i høj grad bidrog med det mere uformelle og ikke-organiserende frivillige arbejde.
Det inkluderende og ekskluderende fællesskab
Det er lidt forskelligt, hvad der er den største motivationsfaktor blandt de grupper med størst frivilligengagement rundt i landet, men både i sportsverdenen, på festivalpladserne og i socialforeningerne er fællesskabet i top tre. Det kan altså godt være, at det personlige udbytte til holdtræning, partout-billetten til Roskilde Festival eller arbejdserfaringen i en børneklub er vigtig, men fællesskabet omkring hver og en af disse frivilligtiltag er fuldstændigt afgørende. Hvert enkelt fællesskab i sig selv er på samme tid afgørende for, hvem der kommer til, og hvem der falder fra. Malthe Lindholm Sørensen uddyber problematikken og siger:
“Vil vi gerne åbne mere op for at lave det mere diverst, så kræver det også, at man måske giver afkald på nogle af de ting, man har plejet at gøre, eller åbner op for, at der kan komme nogle nye ind, der vil gøre tingene på en anden måde” med tale om frivilligforeningerne.
Foreningslivet som i vores samfund bygger på tillid
Det er dog langt fra kun, fordi de frivillige foreninger giver grobund til gode fællesskaber, at de er så vigtige for os. Foreningslivet er også afgørende på et højere og mere samfundsmæssigt plan.
”Den politik, der bliver udformet i staten og kommunerne, bliver påvirket af de interesser, der er i civilsamfundet, og de organisationer, der er i civilsamfundet. Det er sådan en fortalerrolle, som er enorm vigtig” udtaler Malthe Sørensen om Foreningsdanmark.
Desuden bidrager den frivillige sociale sektor som serviceleverandør på velfærdsområdet. Det sker både i tæt samarbejde med offentlige velfærdsservicer, men også ved at mange frivillige sociale tilbud formår at gribe de borgere, der ellers risikerer at falde mellem to stole i velfærdssystemet. Det frivillige sociale Danmark står altså både med en stærk fortalerrolle og en serviceleverandørrolle. Samtidig kan det ses, hvordan andre områder som for eksempel kultur- og idrætsliv tilbyder et hav af aktiviteter, som ikke ville eksistere uden det frivillige engagement.
“Hvis det skulle udbydes til et marked, eller hvis det skulle drives offentligt, så ville det blive både dyrt og bureaukratisk og næppe fungere“ siger Malthe Lindholm Sørensen. ”På den store klinge kan vi sige, at civilt engagement og deltagelse i frivillige fællesskaber er med til at vedligeholde tilliden i samfundet. På den måde bliver det limen, der er med til at binde mennesker og samfund sammen” understreger han.
Fremtidens frivillighed - den netværksbaserede og episodiske indsats
Der er i de senere år opstået en række netværksbaserede frivilligorganisationer, heriblandt Rethinkers i Århus, Kulturens Frivillige i København og Røde Kors Paratnetværk. Disse netværk bygger alle på ideen om at imødekomme den episodiske indsats og lade handlingen komme først og organiseringen bagefter. I praksis betyder det, at man melder sig ind i et af netværkene, og når der så er brug for en eller anden form for indsats, noget der skal løftes eller gøres, så kan organisationen række ud til de tilmeldte i netværket, og så har man chancen for at sige enten ‘Ja’ eller ‘Nej’ til at tage del i den efterspurgte indsats.
“Den form for organisering […] har en række fordele, hvis man ikke ser sig selv have tid og overskud til at være fast og engageret i en længere periode. På den måde der, så kan man altid være på standby” forklarer Malthe Sørensen.
Han mener, at der er god sandsynlighed for, at den netværksbaserede organiseringsform kan blive mere udbredt fremover, men understreger samtidig, at der vil være mange tiltag, hvor det er nødvendigt, at frivillige er forpligtet over længere tid. Særligt når det kommer til dybere socialt relationsarbejde, hvor trygheden er vigtig.
I 2023 lavede Rethinkers en undersøgelse blandt deres frivillige, som viste, at 58 procent af deres frivillige også er aktive i andre foreninger eller organisationer. En undersøgelse, der bekræfter, at der sjældent er tale om enten-eller, men ofte både-og, når man beskæftiger sig med frivilligt engagement og motivation. Frivillige kan ofte godt både have en episodisk tilknytning til én indsats og en mere vedvarende til en anden.
Fremtidens frivillighed - den digitale
I disse år er der også meget tale om den digitale frivillighed; alt det der foregår online. Facebookgrupper i lokalsamfundene rundt omkring i landet opblomstrede under coronapandemien.
I dag bliver der delt mad ud eller samlet tøj ind, hvor netop disse grupper bliver brugt som afsæt til at lave frivilligt arbejde. De, der sidder som administratorer i grupperne, bruger måske 30 timer om måneden på at administrere og koordinere, hvis ikke endnu flere.
“Det minder jo om at sidde i en bestyrelse eller i hvert fald sidde i en eller anden lederposition, men hvis du spørger om det, så tror jeg, at det er et fåtal, der vil sige ‘jeg er frivillig’, så det er også det her frivillighedsbegreb, der er sådan blevet kastet lidt op i luften i de her år” udtaler Malthe Lindholm Sørensen og vender igen tilbage til brugen af frivillighedsbegrebet.
Det er nemlig noget af det, han mener, vil komme til at ændre sig indenfor den nærmeste fremtid; hvordan man taler om frivilligheden. For de, der har lidt eller ingen erfaring med frivilligt arbejde, kan brugen af frivillighedsbegrebet hurtigt blive diffust og ukonkret.
Alt afhængigt af konteksten får begrebet hurtigt forskellige betydninger. Derfor er det vigtigste, at foreninger og organisationer tydeliggør, hvad frivillighed betyder hos dem, og ikke mindst hvordan man gør hos dem. Først da bliver det konkret nok til at tænde en glød hos de mennesker, der vil egne sig bedst til den indsats, som den enkelte forening eller organisation ønsker at arbejde på.
En glød, der under de rette forhold snart kan blive en ild.
Læs mere om CFSA her