F FOR FRIVILLIG fortæller historierne
Gennem de frivilliges egne personlige fortællinger vil vi styrke frivilligheden i Danmark ved at forbinde, formidle og forstærke de frivillige fællesskaber.
Vi etablerer mødet mellem ildsjæle, der gør en forskel og de foreninger og fællesskaber, der har brug for dem. Frivilligheden lever nemlig i de små historier og i de store sammenhænge. Vi formidler viden og erfaringer, der skaber forståelse, inspiration og læring på tværs af sektorer.
Vi tror på, at frivillighed ikke bare gør noget godt, men at det gør os bedre. Som mennesker og som samfund. Når mennesker engagerer sig frivilligt, styrkes lokalsamfund, færdigheder udvikles og den sociale sammenhængskraft vokser.
Nyeste frivillighistorier
-
Stefan og Elisabeth fra Recovery Bulls
Da Stefan og Elisabeth mødte hinanden, stod de begge midt i et liv, der havde taget nogle hårde sving. Misbrug, ensomhed og gamle mønstre fyldte det meste. I dag er de begge frivillige hos Recovery Bulls, hvor fællesskabet har ikke bare hjulpet dem med at forblive ude af misbruget, men givet dem et sted at høre til.
-

Amalie fra Tubanu
Amalie Salbøg Petersen har været frivillig i Tubanu siden 2021, hvor hun var med til at starte lokalafdelingen i Odense op fra bunden. Hun havde selv inden da været i et terapiforløb. Men da var hun så langt i sin egen proces, at hun både ønskede og havde overskuddet til at hjælpe andre, der, ligesom hende selv, kæmpede med eftervirkningerne fra en opvækst præget af misbrug. I dag er hun forperson for foreningen.
-

Sarah og Diana fra Projekt Flyv
Projekt Flyv er et frivilligt initiativ, hvor et ønske hurtigt bliver til virkelighed med Sarah Holmslykke og Diana Gertz i cockpittet. Her handler det om at give anbragte børn små lysglimt i en ikke altid let hverdag.
Vores arbejde
F FOR FRIVILLIG er et frivilligdrevet projekt, der interviewer og formidler historier fra frivillige fra hele landet. Vores håb er at inspirere flere i frivilligt arbejde gennem de frivilliges egne historier, hvor vi sammen viser, at der er mange forskellige måder at være frivillig på. Derudover ønsker vi at sætte fokus på de mange foreninger og tiltag, der findes derude, så flere forhåbentlig kan få gavn og glæde af dem.
Følg med i hvad der sker i frivilligland
Kontakt os
Måske har du en spændende frivillighistorie, vi skal bringe? Eller måske har du lyst til at være med på frivilligholdet? Uanset hvad, så glæder vi os til at høre fra dig og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.