Podcast

En frivillig samtale

Tusindvis af mennesker engagerer sig hver dag frivilligt i forskellige fællesskaber: blandt andet i haller, på hospitaler og hotlines, hvor de hver især er med til at gøre en forskel. 

I vores podcast får du et indblik i deres historier, motivation og de erfaringer, de tager med sig. Samtaler om det, der binder os sammen – og om de små handlinger, der kan skabe store forandringer.

Podcast afsnit

Børns voksenvenner

Hos Børns Voksenvenner matcher man børn og unge med frivillige voksne, som kan blive den ekstre storebror, storesøster eller ven, de mangler i hverdagen. En af de frivillige er Niek ...

Unge Hjerner

Hos Unge Hjerner er Johanne Julie Rasmussen frivillig og arbejder blandt andet med sociale medier og med at dele historier om unge, der lever med en hjerneskade. Hun fandt selv ...

Dalum IF

Hos Dalum IF er Roxana Bayati frivillig fodboldtræner og står i dag bag otte pigehold. Det hele begyndte, fordi hendes egen datter savnede et fodboldfællesskab med andre piger. Siden er ...

LykkeLiga

Hos LykkeLiga er Mike og Frederikke frivillige trænere i et håndboldfællesskab for børn og unge med funktionsnedsættelser. Mike startede sit eget LykkeLigahold, fordi hans søn manglede et fritidstilbud med plads ...

Børnehjælpsdagen

Hos Børnehjælpsdagen er Naya og Oliver frivillige og bruger deres forskellige erfaringer til at støtte anbragte og tidligere anbragte unge. Naya er teamleder på EMPOWER4U-forløb, mens Oliver, der selv har ...

Natteravnene

Hos Natteravnene i Odense er Kirsten og Charlotte frivillige og er med til at skabe tryghed for unge i nattelivet. Kirsten har været med i 14 år, mens Charlotte meldte ...

Step by step guide

#1

Kontakt os

Stina vil typisk være den første, du kommer i kontakt med enten via mail eller telefon. Som noget af det første vil Stina guide dig igennem det praktiske ved din medvirken: Hvor holder vi til, hvor lang tid tager en optagelse, det videre forløb herfra og andre ting, som kan være rare at vide på forhånd. I denne samtale vil Stina også spørge lidt ind til dig og din historie, så vi har en idé om, hvordan vinklen skal være i din fortælling.

#2

Podcastvært ringer

Efter den første samtale med Stina, vil du blive kontaktet af vores podcastvært, Line. Sammen med hende vil I finde en dato, som passer dig at komme i studiet og også en dato for, hvornår I sammen kan lave et forinterview. Forinterviewet er en rettesnor for den samtale, I kommer til at have i studiet. Vi oplever mange finde tryghed i at vide, hvad der bliver snakket om, uden at det er indøvet, men også at man som gæst kan gå og reflektere lidt over spørgsmålene på forhånd.

#3

Podcast optages

Det tager ca. 1,5 time fra du kommer til du går igen, og vi sørger for, at du får en god og tryg oplevelse sammen med os. Du bliver budt velkommen, får lidt at drikke og herefter indleder Line med en kort introduktion af dig som gæst, som du enten godkender eller fortæller, hvis du har rettelser til. Der sættes som regel en mobil op til at optage samtalen, som vi efterfølgende klipper sammen til små klip på ca. 1 minut, som vi bruger på vores sociale medier. Når alt er sat op, går vi i gang med selve optagelsen og du får typisk at vide, hvilken dato din episode vil udkomme. Inden du går, får du en fin mulepose med hjem som tak for din tid og lyst til at være med.