Sandie fra Ungdommens Røde Kors
På psykiatrien i Vejle findes en af Ungdommens Røde Kors’ 18 hospitalscaféer. Og det kan man blandt andet takke Sandie Söderberg for. Tilbage i 2023 var hun nemlig med til at starte en spritny ungecafé op på unge- og voksenpsykiatrien i Vejle.
Lige siden har hun været blandt de koordinerende og drivende kræfter bag caféen, som hun også selv er frivillig i flere gange om måneden.
Sandie i caféen i gang med kreative aktiviteter.
At blive set og hørt for hvem man er
Noget af det, der driver 30-årige Sandie mest i arbejdet som frivillig, er at se, hvordan små ting kan gøre en stor forskel. Derfor betyder det meget for hende at være blandt de frivillige i ungecaféen, og ikke mindst at være et af de ledende medlemmer af gruppen.
“Jeg havde lyst til at blive frivillig. Og gennem en frivilligportal fandt jeg ud af, at Ungdommens Røde Kors manglede frivillige til at starte en ny hospitalscafé op på unge- og voksenpsykiatrien i Vejle. Så der skyndte jeg mig at slå til”
Hun havde ikke været frivillig før, og hun havde heller ikke arbejdet med mennesker på den måde før. Men hun var fanget af idéen om at arbejde med unge mennesker, og være med til at give afdelingens patienter et pusterum.
Og netop et pusterum er sådan, Ungdommens Røde Kors, URK, beskriver deres hospitalscaféer. For dem er det en vision om at få patienterne til at glemme sygdommen og få lov til bare at være unge mennesker.
“Vi er en frivilliggruppe på omkring 12 i alt, og vi laver alt fra at spille brætspil, spise pizza til at lave andre sjove aktiviteter sammen med de unge hver tirsdag. Og nogle gange sidder vi også bare og snakker. Ikke bare om deres psykiske problemer, men om deres liv og alt andet mellem himmel og jord. Noget af det vi vægter særligt højt, er kontinuitet. Så vi havde eksempelvis også åbent i caféen over jul og nytår, der sidste år faldt på tirsdage”, lyder det fra Sandie.
For Sandie handler det om, at de unge skal ses og høres, for hvem de er. De unge skal føle sig trygge. Og er der dage, hvor de ikke har lyst til at deltage, så er det bare sådan, det er.
Passion for at hjælpe
Arbejdet i hospitalscaféen lægger sig godt op af Sandies interesser og uddannelse. Hun er nemlig uddannet socialrådgiver og arbejder til daglig som vikar på et jobcenter, hvor hun også er i tæt kontakt med borgere på kontanthjælp.
Så der er noget i kontakten og samværet med andre mennesker, der tiltaler Sandie Söderberg i arbejdet på caféen.
“Jeg har to primære roller. Jeg er først og fremmest frivillig i caféen. Så jeg er med til at lave alle aktiviteterne med de unge og være der for dem, når vi har åbent. Men dernæst har jeg også været med til at starte hele projektet op. Så jeg er også en af de ledende medlemmer, der planlægger, arrangerer og håndterer administrativt arbejde som at koordinere og holde kontakt med URK”, siger hun.
Alt det hårde arbejde, der også ligger i at være frivillig, håber Sandie kommer til at skabe resultater. Blandt andet er der en særlig mentorordning på en lignende café i Esbjerg, som hun håber kan blive til noget på afdelingen i Vejle. Og hvis det skulle ske, overvejer hun også at blive en del af den, som mentor for nogle af de unge.
Derudover oplever hun en enorm støtte fra URK, der både kommer med økonomisk støtte, men ikke mindst også faglig udvikling. Blandt andet har Sandie været på et kursus, hvor hun lærte om psykisk førstehjælp.
Frivillighed er fællesskab
Foruden det at hjælpe andre, betyder fællesskabet i at være frivillig også meget for Sandie. Det at være sammen om noget med andre og samtidig skabe noget sammen.
“Lige i det her projekt, synes jeg vi har samlet en rigtig god gruppe af frivillige. Derudover er vi mellem 21-35 år alle sammen, hvilket betyder, at vi er ret jævnaldrende med dem på psykiatrien, hvilket betyder meget for mig personligt”, siger Sandie.
URK har et motto, der lyder “Alle kan være noget særligt for nogen”, og det resonerer meget med Sandie Söderberg.
“Det giver mig personligt rigtig meget, at jeg er med til bare at gøre en lille smule for nogle andre. Jeg er også glad for at have muligheden for at give noget tilbage, som jeg selv oplevede, dengang jeg var indlagt på et hospital i forbindelse med dengang, jeg kom i kørestol. Det er ikke fedt at være indlagt, så det betød meget for mig, at have nogen at snakke med, og det vil jeg gerne være med til at sikre, at andre også kan opleve”
Sandie og Jacob i caféen juleaftensdag.
Generelt oplever hun og de andre frivillige også rigtig god opbakning til projektet fra de unge, der besøger caféen. De åbner op og giver af sig selv ved at deltage i de forskellige aktiviteter. Så hvis det stod til Sandie, så burde alle, der havde mulighed for det, være frivillige på den ene eller anden måde, for at gøre en forskel for andre.
“Jeg vil absolut anbefale frivillighed til alle, der har lyst og som kan. Man får det godt med sig selv, og jeg kan ikke se andet end positivitet over at dele noget af sit eget overskud med andre, der måske ikke har så meget af den slags”, afslutter hun.
Læs mere om Ungdommens Røde Kors her