Cecilie fra Ungdommens Røde Kors
Når 31-årige Cecilie Arvidsen ikke arbejder som kontorfuldmægtig i Justitsministeriet, er hun en af de frivillige, der skaber magi og glæde gennem leg. Cecilie arbejder nemlig som frivillig på en legecafé for indlagte børn på et hospital i København. Hun får jævnligt spørgsmålet, om det ikke er hårdt at arbejde med syge børn, men for hende handler det om det frirum og magi, de er med til at skabe, så børnene får lov til at tage en pause fra deres sygdom og bare være børn.
Der er mange veje ind i frivillighed. En af dem er at kende nogen, der er frivillig i forvejen, ligesom i Cecilies tilfælde. Det var nemlig sådan, hun blev frivillig i legecaféen. Men frivillighed ligger også til hendes familie. Cecilie har i mange år også samlet ind for Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse, men ville gerne blive fast frivillig et sted. Så da Ungdommens Røde Kors søgte frivillige til en legecafé på et hospital i København slog hun til - og fem år senere arbejder hun i den samme legecafe, der giver hende noget helt andet end hendes normale arbejde som kontorfuldmægtig.
Børnene er jo bare børn, der gerne vil lege
Hospitalets legecafé er åben to dage om ugen, men det er ikke blot et sted, hvor de indlagte børn kommer og leger sammen med de frivillige - det er en pause fra sygdommen for både børn, deres forældre og søskende. Når et barn bliver alvorligt syg, påvirker det hele familien og Cecilie beskriver selv legecaféen som “et frirum fra sygdom, som bliver fyldt op med magi og leg.”
“Da jeg var barn var min mor leder af en Røde Kors genbrugsbutik, hvor jeg elskede at hjælpe til. Hendes frivillige virke har helt sikkert inspireret mig.”
I legecafeen kommer børnene for at lege, spille og lave kreative ting sammen med de frivillige. Aktiviteterne i legecafeen afhænger meget af børnenes helbred, deres alder, og ikke mindst, hvad de har lyst til. De har også forskellige temaer i løbet af året, hvor de f.eks. laver nytårshatte til nytår og julestjerner til jul. På en af disse vagter, skete der noget magisk, som Cecilie sent vil glemme.
“I forbindelse med julen var vi frivillige med til at dele julegaver ud sammen med julemanden til alle børn på hele hospitalet. Det var en af de vagter jeg husker allerbedst, og som vil sidde i mig som en af de bedste vagter jeg har haft. Der kan skabes nogle små magiske øjeblikke - og det lykkedes vi virkelig godt med der. Trods bidende kulde, havde jeg en varm følelse indeni på cykelturen hjem.”
Et taknemmeligt fællesskab
De frivillige organisationer er afhængige af de frivillige, og det er børnene på hospitalet også. Uden dem er der nemlig ingen legecafé, og jo flere frivillige de er på vagt, jo flere muligheder kan de give børnene. Som frivillig er man selv med til at bestemme sine vagter, så det kan passe bedst muligt ind i ens hverdag med arbejde, børn og alt det andet, som også kræver ens tid.
I den frivilliggruppe Cecilie er en del af, er der stor tilslutning til møder og sociale
aktiviteter. De frivillige vil gerne lære hinanden at kende udover deres arbejde på hospitalet, hvilket styrker fællesskabet, og der opstår også nye venskaber, hvilket hun selv har oplevet. Gennem sit frivilligjob har hun nemlig mødt en af hendes nu nærmeste veninder, hvilket har været en stor sidegevinst ved at arbejde frivilligt.
Vi bad Cecilie om at beskrive sit frivillige virke med et ord, og hun kom frem til ordet taknemmelighed. Ifølge hende er det i bund og grund en glæde og en positiv ting at være frivillig. Hun er heller ikke i tvivl om, at hun til hver en tid vil opfordre andre til at blive frivillige, for hun kan ikke forestille sig, at det er et job man kommer til at fortryde.
En opfordring, der hermed er givet videre.
“Hvis man har overskuddet og lysten til at være frivillig så vil man opleve, at det er noget, som er helt vildt givende. Nogle gange tror jeg, at man skal prøve ting, før man forstår, hvor meget det egentlig betyder og kan give en.”
Læs mere om Ungdommens Røde Kors her